Projekter

Jeg er altid interesseret i at udforme og tænke med på nye spændende projekter. Jeg er særligt interesseret i projekter, hvor litteratur, filosofi og politik kan formidles sammen på nye måder.

Aktuelle projekter

Kollektiv Kunstforskning (udkommer på Forlaget Aleatorik i foråret 2027) – For tiden arbejder jeg på udgivelsen Kollektiv Kunstforskning sammen med en redaktørgruppe bestående af forskere fra Aarhus og København. Projektet udspringer af forskningsenheden Inquiries into the Political and Aesthetic, som jeg stiftede med min gode kollega og ven Maj Ørskov i 2020. Udgivelsen afdækker kollektivets og det kollektive arbejdes potentialer og begrænsninger i den akademiske og kunstneriske verden. Bogen har også bidrag fra kunstnerkollektiver, der undersøger kollektivet fra kunstens side. Disse bidrag blev udvalgt gennem et open call. Undervejs i arbejdet har vi udforsket, hvordan man gør redaktionsprocessen så kollektiv som muligt. Derfor afholdte vi i foråret 2025 tre workshops med nogle af bogens bidragsydere, samt et stort redaktionsseminar på Sandbjerg Gods i marts 2026. Projektet er støttet af Ny Carlsberg Fonden, Augustinus fonden, Carlsbergfondet, AUFF og Forskningsprogrammet Art, Aesthetics and Communities ved Aarhus Universitet.

Bibliotek for ufærdig tænkning er et digitalt bibliotek og en platform på Instagram, hvor jeg deler billeder af og skriver om bøger og kunst, der knytter sig an til det ufærdige som idé. Der er adgang til biblioteket her.

Reading the Crisis er selvstændigt forskningsprojekt, hvor jeg undersøger kriseerfaringer i nyere litteratur. Jeg er særligt optaget af forholdet mellem vestlig og ikke-vestlige kriseerfaringer, og hvilke krisebegreber, der er ude og gå i bøgerne. I løbet af foråret udkommer der en artikel om krisebegreber i Lone Aburas’ og Momtaza Mehris forfatterskaber i tidsskriftet Slagmark. Derudover holdte jeg et oplæg i efteråret 2025 til konferencen Abolition arrangeret af Selskab for Marxistiske studier om kriseerfaringer i Asta Olivia Nordenhofs Scandinavian Star serie. Abstract kan læse på side om Udgivelser/oplæg. Projektet er tiltænkt at skulle nå ud til en bredere offentlighed, og starte diskussioner om, hvilken rolle litteraturen spiller i lyset af samfundets store kriser. Så skriv endelig, hvis det har interesse.

Tidligere projekter

Ph.d.-projekt: Fra 2019 til 2024 arbejdede jeg på min ph.d.-afhandling om forholdet mellem grænsepolitik og samtidspoesi vejledt af professor Birgit Eriksson og lektor emeritus Hans Lauge Hansen. Projektet har titlen Contesting Border Imaginaries: The Utopian Aesthetics of Contemporary Border Poetry og undersøger, hvordan digterisk praksis potentielt kan udfordre gængse forestillinger om grænser og grænsers betydning for den moderne verden. I projektet analyserer jeg værker af forfatterne Wendy Trevino, Warsan Shire, Lone Aburas og Athena Farrokhzad med udgangspunkt i et tværfagligt perspektiv, der trækker på grænseteori, litteraturteori, migrationsstudier og utopiteori. Jeg analyserer særligt, hvordan poesien kan fungere som en intervention i den skiftelige offentlighed.

Undervejs i projektet deltog jeg i et forskningsseminar ved Oslo Universitet og var, grundet Covid-19, på et online gæsteforskerophold ved Centre for Utopian Studies på University of Limerick, Irland.

Jeg afholdte flere talks og conference oplæg som en del af projektet. De kan findes i mit CV under præsentationer og konferenceoplæg.

Afhandlingen kan læses her.

Kulturkonsulent for Kunstværkstedet haandholdt i Ry. Jeg hjalp det nyopstartede kunstværksted med at lave en fundingstrategi og konceptudvikle (2025).

Diverse projekter som medarbejder på udstillingssteder

  • You are in my veins (2019) var en byrumsudstilling med deltagelse af en række internationale og nationale kunstnere kurateret af Charlotte Sprogøe. I arbejdet med udstillingen assisterede jeg kuratoren med at skrive fondsansøgninger, arrangere rejser og research ophold for kunstnerne og facilitere praktik.

More to come